Læs dagbog

Når livets rutchebane bare går nedad

En side i dagbogen "Min dagbog"
Skrevet af hjertet 23. juli 2019 14:08

Synes egentlig livet var rimeligt ok, jeg havde affundet mig men min nye rolle, som certificeret kørestolspilot, og fundet mig til rette i en Verden af smerte og uretfærdighed.

Min mor har de sidste 3 ugers tid været paranoidt opgivende med hensyn til alt(hun var ellers blevet ekstremt positivt tænkende), men først efter det virkede som manden i mit liv kastede håndklædet i ringen igår aftes, følte jeg alt kræft forlade mig.

Jeg spurgte, om han prøvede, at arbejde sig selv ihjel, hvortil han svarede ja.

Jeg er forvirret. Det ene øjeblik skal vi finde en lejlighed i stueplan for at det bliver lettere for mig, det næste vil han bare give op.

Jeg føler mig ikke klar til, at give op, jeg har kæmpet hårdt for at blive, men jeg klarer mig ikke uden ham. Vi har været gift i 22 år.
Har omsider fået livet som funktionsnedsat til at fungere her, orker ikke at skulle starte forfra.

Jeg tudede migselv i seng og og tudede da jeg vågnede.

Så nu har jeg lavet lister over alt det praktiske, der skal være i orden. Når nu engang og hvis, Så må vi se hvad fremtiden bringer.

Lige nu skylder melankoliens bølger ind hvert sekund og tårerne triller. Jeg er så træt.

Stoppede med de antidepressive tabletter, da jeg gik at vide, de kunne have tinnitus som bivirkning og er der én ting jeg selv kan påvirke er jeg nødt til at prøve.
Det er nu 4 mdr siden og det eneste der forsvandt var livslysten.

Men stædigheden er stærk, så jeg kæmper på, og begyndte endda på næringsdrikkene igen i håb om lidt mere kraft.

Men igår slog fuldstændig luften ud af mig, jeg kæmpede en brav kamp for ikke at falde tilbage i den selvdestruktive adfærd.

Tårerne triller ustoppeligt, burde sætte mig ud og få lidt d-vitamin men jeg gider ikke, hvorfor skulle jeg hvis formålet er at give op.

Beklager de dystre tone, idag har det sorte vundet. Det føles som begyndelsen til rejsen mod slutningen, ikke nødvendigvis af lyst med af nød.

Har en tid til psyk næste uge, mgt små skridt.

Et blødende hjerte💔

Kommentarer fra andre brugere

Sødeste dejlige Hjerte Min, hvor er det osse en komet du har fået kastet i hoved:( Men når vi kaster håndklædet i ringen, er det jo fordi vi er helt ned og runde randestenen, og der skal sættes fokus på at få noget ind på den positive konto. Måske er det starten på noget bedre? måske er der stadigvæk et lille spir som sidder i din mands hjerte, og som godt kan se, at det er nu han skal snakke med en person, om netop det at give op. Jeg ved fra mig selv i disse dage, at alting bare er sort i sort, jeg ved som du at jeg skal sætte mig ud i solen i bare 20 min. og det var faktisk min kære mor som lokkede, jeg selv ville bare gerne herfra i en sæk:X

Men men det gav lidt at snakke med naboen om alt muligt, måske har din mand osse brug for en ven el. en rådgiver / Mentor der kan vise ham at det er helt normalt i et forhold, op og nedture har i haft oseaner af! Så der er nok kun råddent grundvand tilbage, det betyder jo ikke i ikke elsker hinanden, men at der er brug for nye redskaber, og ikke pegefingere og jeg tror det ville være godt at det er en anden han snakker med, for det handler om at give slip på en masse dårligt i har gået igennem sammen. Faktum er at når vi beder om hjælp og får sat ord på de svære følelser så for vi en masse forløst energi, og ud af det blev kærligheden skabt:)

Hvis han ikke vil søge den hjælp af flere årsager, så er det virklig en svær omgang, og det vil i sidste ende være det som du beskriver og frygter mest:X Men der er ingen skam i at bede om hjælp, det er en skam at smide 22 år væk, fordi man ikke vil arbejde med sig selv, så man kan blive den bedste udgave af sig selv, og være noget for sin familie. Så måske kan du skrive et brev til ham, eller snakke. og ang. dit medicin, er der nok noget andet antidep medicin som ikke har lige så hårde bivirkninger, der kan give din en ekstra chance for at få mere livslyst ik?:)

Lyder godt med de næringsdrikke, alt for at hjælpe sit jeg, og det er os godt du skal til psyk i næste uge, så få en snak omkring det som er mest trængene ikke? Tro håb og kærlighed er hvad vi alle søger, men der er ingen som har lovet os at vores rejse vil være nem, men jeg håber og beder at i finder du af det, og det er flot du fik skrevet herinde igen:)))) har saaaaaaaaaaavnet diiig Min Mimose:)

Håber du kan bruge dette skriv, og husk alt er skrevet i god mening, og de har muligheden for at lukke øjnene el. slette det som du bare ikke kan lide ok? Sender diig en masse positive energi, hold ud og fast....

Juze.

Skrevet af juce, 24. juli 2019 22:56

Udskriv

Tip en ven