Læs dagbog

*Psykisk Vold Symptomer*

En side i dagbogen "Menneskebarn"
Skrevet af juce 17. maj 2016 10:01

**********************
Psykisk vold:

Symptomer

Er du i tvivl om, hvor vidt du befinder dig i et psykisk voldeligt forhold? Følgende kan være tegn på, at du bliver udsat for psykisk vold.'

Oplever du, at din partner:

- Gør dig pinligt berørt overfor dine venner og familie?
- Råber af dig?
- Giver dig øgenavne?
- Latterliggør din dialekt, accent, etniske baggrund, sociale klasse eller religion?
- Nedvurderer dig, dit arbejde, dine ønsker og drømme?
- Skræmmer og truer dig for at få sin vilje?
- Forhindrer dig i at gøre ting, du gerne vil?
- Tager beslutninger, der vedrører jer begge uden først at tale med dig?
- Kritiserer dig ved hver given lejlighed?
- Sætter spørgsmålstegn ved din duelighed og kompetence?
- Konstant betvivler dine motiver og hensigter?
- Anklager dig for at ville ham det ondt?
- Inddeler ting i sort og hvidt og synes besat af, hvem der har ret og hvem der tager fejl?
- Anser forholdet for at være en konkurrence eller krigszone?
- Ofte siger noget, han senere benægter?
- Ofte beskylder dig for fuldstændigt at misforstå ham?
- Overvåger hvem du er sammen med og hvem du taler i telefon med?
- Læser dine breve, dine e-mails og din dagbog?
- Ikke vil involvere dig i jeres fælles økonomi?
- Ustandseligt sårer dig og hver gang lover, at han aldrig vil såre dig igen?
- Siger, at du er for nærtagende og for følsom?
- Gør grin med dig og siger, at du ikke har sans for humor?
- Behandler dig hårdhændet, puffer til dig, river i dig?
- Anklager dig for at være en dårlig mor?
- Anklager dig for at behandle ham dårligt?
- Ignorerer dine følelser?
- Ustandseligt afbryder dig, når du prøver at tale med ham?
- Hører dig uden at lytte?
- Ruller med øjnene, når du taler?
- Udsætter dig for tavshed eller forlader rummet uden at svare dig?
- Ikke giver udtryk for, at han påskønner dig?
- Tilbageholder ømhed og kærlighed?
- Insisterer på, at du er selskabelig, selv når du ikke har overskud til det?
- Har uforudsigelige og uforklarlige humørsvinginger?
- Behandler dig bedre, når der er andre tilstede?
- Viser sig fra sin bedste side udadtil og er vellidt af andre?
- Sørger for, at det du mest af alt ønsker er præcist, hvad du aldrig opnår?
- Især sårer dig, når du er kørt ned?
- Tilsyneladende får energi af at skændes, hvorimod skænderierne udmatter dig?
- Fremprovokerer skænderier, tirrer dig til du mister tålmodigheden?
- Får dig til at fremstå som hysterisk og uligevægtig?
- Fordrejer dine ord og bruger dem mod dig?
- Sjældent indrømmer eller tager ansvar for ting, han har gjort mod dig?
- Truer med at smide dig ud, hvis ikke du opfører dig ordentligt?
- Siger, du aldrig vil kunne klare dig uden ham?
- Opfører sig egoistisk og barnligt, men beskylder dig for at være begge dele?
- Saboterer forholdet hver gang du synes, det er begyndt at gå bedre mellem jer?
- Fremsætter grundløse anklager om, at du har sidespring?
- Kritiserer dit udseende?
- Forsøger at bestemme din påklædning, din make-up, din frisure?
- Manipulerer dig med selvmodsigelser og løgne?
- Sparker til genstande, ødelægger ting, hamrer hånden hårdt i væggen eller bordpladen?
- Kører uansvarligt, som vild og gal?


Oplever du selv, at:

- Du er bange for hans temperament?
- Du vejer dine ord omhyggeligt for at undgå at gøre ham vred?
- Du undgår venner og familie, fordi han ikke kan lide dem?
- Du tøver med at betro ham dine tanker og følelser?
- Du er især bange for at fortælle ham om dine følelser for jeres forhold?
- Du er ofte eftergivende og føjelig for at undgå hans vrede?
- Du er holdt op med at udtrykke din mening på områder, hvor han er uenig?
- Du finder på sandsynlige forklaringer og undskyldninger overfor dig selv og andre, når han behandler dig dårligt?
- Du tror, at hans jalousi er et tegn på hans kærlighed til dig?
- Du har en tro på, at hvis du elsker ham højere og udviser mere forståelse, vil forholdet blive bedre?
- Du har en tro på, at hvis nogen kan trænge igennem til ham, er det dig?
- Du tror i nogen eller i høj grad på hans kritik af dig?
- Du tror, der er noget galt med dig, fordi du ikke nyder de seksuelle ting, han udsætter dig for?
- Du har svært ved at forlade forholdet, fordi du frygter, hvad der skal ske med ham?
- Du er bange for, at han begår selvmord, hvis du forlader ham?
- Du er blevet truet med, at han tager børnene fra dig, hvis du forlader ham?
- Du er blevet truet med, at han vil slå dig ihjel, hvis du forlader ham?
- Du har fået ting kastet efter dig?
- Du er blevet sparket, slået, skubbet til, hevet i?
- Du føler, du måske selv er skyld i, at han har slået dig?
- Du føler dig handlingslammet og ude af stand til at tage beslutninger?
- Du er meget tøvende overfor at fortælle nogen, hvordan det rigtigt står til derhjemme?
- Du er bange for ham?


Hvis du finder adskillige af de ovenstående udtalelser karakteristiske for dit parforhold, er der risiko for, at du bliver udsat for psykisk vold.

Hk
Juze.

Kommentarer fra andre brugere

Kære sødeste Juze.
Tak for dit indlæg og pæne rosende ord.
Jeg har haft noget nedgang og træthed og fik ikke skrevet til dig.
Jeg håber at du har det godt/ du forstår hvad jeg mener.
Jeg ønsker dig det bedste resten af året og næste år.
Hvis vi ikke får skrevet sammen inden, vil jeg ønske dog den bedste jul nogensinde. Håber at depressionen vil lette for en stund og vil glæde i en stund. Kærligeste hilsner din ven Thomas

Skrevet af thomas12, 21. oktober 2016 19:51

Hej sødeste Juze.

Jeg ville bare sige Hej/ en hilsen til min yndlings engel på depnet.dk- himlen.
Tak fordi du er så positiv, støttende og god.
Jeg bøjer mig i støvet for din venlighed og indre skønhed.

Håber at dit hjerte slår i takt med forårets blomsterarts spirren.
At du flyver i selskab med skønne svaler og ser smukke horisonter.
Savner dig og håber at se dig på depnet snart igen.

De bedste hilsner,
Din ven Thomas

Skrevet af thomas12, 27. februar 2017 14:17