Læs dagbog

Børn- det var godt, i ikke viste,
da mit liv forvildet flakkede´
mellem dødens dyster skær,
det var godt, i ikke kendte
tankerne, som ensom for,
og de dybe sår , som længslen brændte,
dybt i sindet på en mor.

Mange nætters vilde rædsel
druknede´ i mit hjertes råb
om at leve-om at være
for at give jer to håb,
selv når livet handler hårdt,
selv når smilet viskes bort.

To par øjene klare stjerner
lyste gennem feberdrømme,
kalder mig igen til live,
bort fra dødens hvivelstrøm,
to par små og varme hænder,
holder min svage livstråd fast,
tvang mig til stadig at leve
trods alt det, som svandt og braste.

Men nu skal jeg se jer smile,
i skal lege- i skal le-
og min kærlighed skal skjule
ting, i aldrig måtte se.
jeg skal trykke jeres hænder,
-stryge jeres viltret hår-
for jeg ved min livsgnist brænder,
skønt jeg kun så lidt formår

Blegdammens Rose: skrevet af ( rosa Abrahamsen)