Læs dagbog

Har været hjemme hos min mor og stedfar i påsken. Var også sammen med min bror.
Det var dejligt, hårdt og trist.

Jeg er meget taknemmelig for at se min bror igen, for jeg troede ikke jeg ville få ham at se igen pga hans alvorlige sygdom.
Jeg vidste godt at han ville se syg ud pga kemo. Det var mere hans psykiske tilstand der var hård. Han var mere stille og fjern end han plejer.
Min mor og stedfar havde det dårligt. De har af forskellige årsager problemer med at gå. Der er meget gammelt og meget der er i stykker, der ikke bliver lavet og flere steder der er beskidte, men de kan af forskellige årsager ikke rigtigt gøre noget ved det. der er en del laden stå til. De er så utroligt søde og har hjulpen og hjælper andre f.eks deres børn. Jeg har stor respekt for dem.
Men jeg er også lidt sur på dem midt i al min kærlighed. Jeg er træt af min stedfars stædighed. At han ikke ser at det og de synker ned i noget uhumsk og uværdigt. At det er det jeg skal arve. Her tænker jeg at det er deres liv og valg. Men min mor hader det og ønsker sig væk og at det er anderledes. Hun ved det godt.

Min mor kan hælde snak ud af munden, holde enetale. Bl.a. lade sig overvælde af en kristen næsten belærende men i hvert fald bedrevidende og skråsikker prædiken. Jeg ønsker ikke at diskutere med hende og dem, så jeg var bare stille. Jeg vil ikke diskutere fordi jeg ikke vil gøre dem ked af det og fordi jeg heller ikke tror at det nytter noget. Det fører ikke til noget godt. De må gerne mene det de gør, selvom det er hårdt for mig.
Jeg kan jo mene hvad jeg gør inden i mig selv. jeg ved ikke om jeg en dag eksploderer, men denne gang var jeg helt fredelig på det område, eller næsten. Hun kom ind på Pauluses kvindesyn, at kvinder skulle tie i forsamlinger, så for det ud af mig at jeg ikke kunne fordrage Paulus for han var så bedrevidende. Jeg bed mig i tungen og forsatte heldigvis ikke. Jeg føler mig dog eller rettere jeg er en slags løgner. jeg prøver ikke at lyve om ting men bare være tavs når jeg ser nogle ting anderledes. Men de og andre tror at jeg er enig. De tror at jeg er en "god" stabil kristen, hvilket jeg jo langt fra er. Min nevø ser vistnok op til mig. Det skammer jeg mig lidt over. De aner ikke hvilke voldsomme ting der er sket og sker inden i mig. Jeg mener jo heller ikke at jeg nødvendigvis har ret, måske har de ret, men argumenterne ser jeg bare som alt for tynde. Det er også en af grundende til at jeg går stille med dørene.

Men de er søde og de har haft så meget og de havde så ondt i deres kroppe også. Ben og fødder og hofte.

jeg fik en malebog og farveblyanter som en forsinket gave og den malede jeg meget i da jeg var det.

Mens jeg var der blev min ældste datter indlagt. Hendes kæreste var meget omkring hende og det var jo rigtigt godt. Hun har vist noget infektion men der er et par tjek og svar endnu så hun kommer nok hjem om et par dag. Det var dog noget af en forskrækkelse og jeg kan bestemt ikke lide at jeg ikke ved hvad det er. Det er nok ikke noget farligt, men det ved jeg jo først helt når jeg ved hvad det er.

Jeg er stadig øm i hele kroppen, især når jeg rejser mig har jeg ondt. jeg må gå ture og lave lidt gymnastik. Min mor sagde noget klogt nemlig at man og jeg ikke skal bebrejde sig selv for det er det værste. Altså bebrejde sig at man ikke gør nok for sin sundhed. Det var rigtigt godt synes jeg.

Og så åbner DK i dag. Jeg har det lidt blandet med det. Er utryg og træt af alt det med testning. Sådant noget bøvl, selvom man jo også gerne vil være ansvarligt.

Jeg tænker meget på sygdom og død. Det fylder meget lige nu, men der er jo også andet i livet. Det er der men der er også andet.

jeg føler mig stresset og tung i tankerne og trist. Jeg skal berolige mig.

I lejligheden nedenunder er der håndværkere, lejligheden er ved at blive gjort i stand til nye lejere. Jeg kan høre dem snakke og det runger. Det er ikke sådan at jeg kan høre hvad de siger. Men det forstyrrer bare, stresser lidt. Nå det er der jo ikke noget at gøre noget ved. Og det er jo bare for en periode.

Efter at være i Jylland tænker jeg igen på om jeg skal flytte. Indtil videre må jeg i hvert fald plotte flere Jyllandsdage ind i kalenderen. Det er det næste jeg vil gøre.