Læs dagbog

de l.... nerver

En side i dagbogen ""
Skrevet af kirsebær 10. marts 2022 08:57

Åh de nerver. Her til morgen er jeg bare nervøs. Indre uro og et træt hoved fuld af bekymringer og stress (dog lettere stress).

Beroligelse:
Jeg har styr på fødselsdagen
Jeg er ved at pudse vinduer
Jeg har ikke meget ondt nogen steder

Mine bekymringer pt er usikkerheder som jeg ikke kan gøre noget ved nu.

Nogle af dem kan jeg og dem vil jeg skrive op så jeg får gjort noget ved dem.

Resten, den følelse af usikkerhed og utryghed er noget, som er i mig enten gennem arv eller miljø. Det kan jeg til dels gøre noget ved:

Jeg kan få ok mad og søvn
Jeg kan passe på mig selv mentalt, ikke presse mig, sige fra overfor for meget pres.
Gøre ting der er gode og sunde for mig, f.eks gå ture, småsynge, nørkle med ting uden at skulle nå noget, bære over med mig selv i min uperfektionisme.

Resten er noget jeg må leve med og rumme i mig.

Foresten ved jeg hvad jeg vil ønske mig i fødselsdagsgave fra min nabo, der helt sikkert vil give mig noget. Hun har bil, så jeg vil ønske mig transport af en del af mine ting til omlastningen/genbrugspladsen. Det er noget jeg gerne vil have gjort i forbindelse med at jeg runder de 50. Ryddet op og ud. Skabt luft. Det ville jeg også før men det er lige som om at det er et godt og rigtigt tidspunkt, altså nu.