Læs dagbog

jeg har været en uges tid hjemme hos min mor og stedfar. Det var fint. Flot vejr og natur i Jylland. Tænker meget over livet og aldre og at man ikke lever evigt her på jorden og at det hele nok skal gå. Det tror jeg at det gør. Det er bare hårdt med nervøsitet og usikkerhed og en selvtillid og et selvværd der ikke er i top. Ryster invendigt. Håber jeg klarer det uden at skulle flytte nu og den slags.Jeg tager en dag af gangen.

Opd:
Efter Jyllandsturen tænker jeg som sædvanlig på om jeg skal flytte. Min store børn bor her på Sjælland og den yngste på 16 bor hos mig. Men min gamle mor og stedfar og min bror og søster der begge har en psykisk sygdom, min bror har også knoglemarvskræft og min voksne nevø bor i Jylland. Jeg har og får måske ikke svaret på om jeg skal flytte og hvornår. Jeg svigter nogen uanset hvad. I løbet af de næste 10 år, måske 5 år kommer der til at ske rigtigt meget. Min mor og stedfar får det sværere og sværere og måske også min bror. Jeg vil så gerne kunne være mere omkring dem. Tænk. Måske kunne min bror jeg lave en madklub og se film sammen. Det kunne være dejligt. Men mine børn er her og det er bare så svært at forlade dem, selvom de er store. De har brug for mig på en anden måde. Der er ingen klare løsninger. Måske bliver det klarere med tiden.