Læs dagbog

Det skal ikke være nogen hemmelighed, jeg ikke benytter mig så meget af depnet længere. Alligevel vender jeg ofte tilbage indimellem.
2020 har været hårdt for mig, især her i december hvor jeg tit har tænkt på at logge ind og skrive med jer på chatten - der er man altid velkommen, og der er næsten altid nogen at skrive med. For mig det mest noget jeg bruger, når det hele bliver for meget, følelser og tanker for overvældende.
Jeg har fået depression igen, det kan jo nok ikke overraske nogen, har formentlig været deprimeret i en meget lang periode, uden at søge hjælp. Har haft faste samtaler med min studievejleder ca. en gang om ugen efter sommerferien, og ellers skrevet en del under fjernundervisning i foråret. I slutnovember faldt femøren, mest for hende, da jeg ikke kunne gennemføre en samtale uden at græde mig igennem det hele. Det går meget langsomt ved lægen, får min første samtale på mandag. Der gik tre uger fra samtalen til jeg fik en henvisning, kan godt mærke det er blevet værre på den tid. Lægen ved jo hvad de gør, men forstår ikke hvordan jeg igen kan score mange point på spørgsmål og symptomer, men blive affejet som middel depression. Måske smart nok, jeg ved det ikke.
Imidlertid venter jeg på behandling, føler det bliver værre og værre. Meget overvældende tanker, pludselig tristhed og dårlige impulser, det tager mig omkring 4-5 timer at falde i søvn, ingen energi eller interesse til at lave andet end at ligge på sofaen, måske med tv'et tændt. Venter tålmodigt på at det får en ende, må jo næsten have haft det bedre end nu, håber det bliver godt igen. Føler meget min tristhed er en byrde for andre, snakker sjældent om hvordan jeg har det med min kæreste og bedsteven. Kan heller ikke gøre ting jeg gerne vil, intet af det. Så mange grunde til det. Bekymrer mig meget, alle følelser og tanker er meget overvældende, blander sig ind i hinanden og bliver undskyldning og årsag sammen.
Har virkelig brug for det bliver godt igen, men har meget svært ved at tro på det. En god ven siger i morgen bliver en god dag, eller bedre end idag. For mig bliver i morgen det samme som idag. Noget jeg bare skal igennem, og som skal overståes. Ville ønske jeg kunne sove mig igennem det hele, men kan ikke engang falde i søvn.
Føler mig godt nok træls og til besvær, som en byrde, føler jeg bliver kvalt og har sten i maven der holder mig nede og gør mig utilpas.
Er meget optaget af at være utilfreds med mig selv også, tænker hele tiden på nye måder at blive bedre på, pænere på, dygtigere på. Men jeg stopper mig selv, kan ikke, tør ikke, noget er dyrt, noget er umuligt, resten har jeg bare ikke energi til.
Har det så træls, har brug for det bliver bedre snart.