Læs dagbog

Foråret et tæt på. Det er nu at sindets kræfter er i vækst. Håbet stiger, håbet om et normalt liv. Ikke noget paradisisk liv med idel lykke og solskin. Men bare et liv, hvor der findes familie og venner. Et liv, hvor der er nogen og noget man kan være glad for. Mit ønske senarie er: hyggelige aftener i haven med grill og kaffe. Sene gåture om sommeraftnerne. Et menneske der giver et knus...
Men virkeligheden er en helt anden, jeg kan ikke holde ud at have mennesker der kommer alt for tæt på. For kort tid siden holdt jeg 60års fødselsdag. optimistisk havde jeg inviteret til 'komsammen' lang tid i forvejen havde jeg klaret indkøb og madlavning. Der var alt hvad der forventes af et gæstebud. Huset var fuldt af glade mennesker, der var dejlige gaver og blomster. - og jeg havde det forfærdeligt. Jeg ved godt at når der er gået et stykke tid, så vil jeg huske tilbage på dagen med glæde. Pt, føler jeg mig som et falsk menneske, føler af jeg snød alt og alle, for jeg følte slet ikke nogen glæde over dagen.