Læs dagbog

Lidt stolt af mig selv

En side i dagbogen "Et følelsesliv i smerte og kaos"
Skrevet af leely 28. september 2008 02:18

Kære dagbog

I dag kom jeg endelig i gang med de dumme vinduer... puha hvor var de beskidte! Desværre blev jeg ikke færdig, for lige pludselig var det mørkt... lidt træls. Men jeg nåede da ca. halvvejs. Så langt så godt. Er nærmest helt stolt af mig selv... Nok lidt latterligt, men jeg hader bare at vaske vinduer, så jeg har udsat det i månedsvis.

Men ja - det er da første skridt jeg har fået taget. Der er dog stadig mange ting jeg gerne vil ha' ordnet... hele hytten trænger til en grundig omgang. Jeg håber at få ordnet lidt ad gangen og på den måde nå hele vejen rundt... Ovn, køleskab, køkkenlåger, gulve (også under seng og sofa) osv osv.

Ved ikke hvorfor jeg skriver det ned - - måske fordi det så forpligter lidt..?

Jeg tror dog ikke, at det bliver til så meget i morgen... Jeg sover nok hele formiddagen væk og kl 13 skal jeg ud af døren og ud til en bekendt - og er nok væk hele eftermiddagen. Håber dog at jeg kan få taget mig sammen til at bage noget brød i morgen - det ville være rart.

------

Hmm... det er langt over midnat... det er nu søndag... onsdag nærmer sig efterhånden. Jeg har sværere og sværere ved at lade være med at tænke på det. Måske det er derfor jeg trods alt kom lidt i sving i dag? Fordi jeg skulle aflede mine tanker? Måske.

------

Mor ringede i dag... snakkede lidt om ingenting... hun spurgte til min veninde som er syg... Og ja - jeg undrede mig igen... hvordan kan det være at selvom min veninde trods alt ikke har været syg ret længe, ja, så har mine forældre allerede spurgt meget mere til hende end de nogensinde har spurgt ind til min sygdom? Jeg forstår det ikke... Men det må jo åbenbart være "nemmere" at spørge ind til hendes sygdom end min.

Måske er problemet mig... Forsøger de også at forstå mig og min sygdom - men jeg afviser dem? Måske... Jeg ved det ikke... det er i hvert fald ikke noget jeg gør bevidst.

------

I dag kom der brev fra kommunen i min e-boks... Meddelse om udbetaling af ledighedsydelse. Puha - det var rart at få, for så ved jeg da, at jeg får penge på tirsdag. Bliver altid nervøs, når jeg skal over i en ny "kasse"... Går der nu noget galt? Er jeg blevet glemt? Alt sådan noget... Men nu har jeg fået lønseddel og kan se at pengene kommer. Rart. Trænger sgu også til at få løn, for jeg er fuldstændig på spanden.

------

Mit humør... Ja, det kunne godt være bedre - men også værre. Jeg befinder sådan et eller andet sted midt imellem...

Den største fjende lige nu er uvisheden... sådan som det jo snart har været længe. Er ked af at jeg ikke har noget arbejde... og bange for at jeg skal gå ledig i lang tid...

Og ja, så er der jo "projekt baby" og al den uvished som er forbundet med dette - håber bare sådan at onsdag bringer en smule håb og afklaring...

Det med uvished - det er virkelig noget jeg har det svært med. Men jeg er nødt til at lære at tackle det, for der vil jo altid være uvished i mit liv på den ene eller anden måde. Det er bare ikke nemt at lære... jeg ved ikke, hvordan jeg skal lære det...

Det handler vel om, at jeg ikke har tillid til, at livet/verden/fremtiden vil bringe mig gode ting... Jeg forventer altid det værste... Har så svært ved at tro, at jeg fortjener noget godt - kan slet ikke lade være med at tro, at jeg skal ned med nakken igen og igen...

Gad vide hvordan det er at stå op hver dag - og forvente at gode ting vil ske??? Jeg aner det ikke...

------

Slut for i dag... må hellere gå i seng nu...

Leely