Læs dagbog

00:30, 18 dec - kan ikke sove
så mange tanker
i det hele taget om mit liv, min præstation i denne selvforskyldige forestilling

jeg ville ønske jeg kunne være benjamin

jeg ville så gerne ikke lade mine bekymringer og min frygt definere mig
jeg tænker på, hvordan angsten min påvirker alle jeg omgås med.. hvordan jeg kan gøre situationer ubehagelige, akavede.. Jeg ved, at jeg ikke må have det sådan, skyde skylden på mig selv og jeg skal jo være god ved mig selv.. men det er det jeg tænker.

Jeg tænker på den nye uddannelse, på arbejdet i cafeen, på gymnasiet og da der var musical hvor jeg dagligt brækkede mig af nervøsitet.
Pres er min fjende.. jeg bukker under.. jeg bliver lammet

jeg tænker også på T. på hvordan jeg klippede mit hår kort, farvede det blåt og lillat. hvordan havde jeg det den gang? hvor usikker var jeg? Jeg tænker på S, at jeg aldrig var i tvivl om hvorvidt vi skulle være sammen eller ej. Jeg har altid tvivlet på T. Nu har vi vel været sammen i to år, mig og T. to år med tvivl og usikkerhed. men også med.. så meget godt.
jeg glæder mig sådan til at komme væk..til landet.. men angsten vil jo følge mig.. .åååh min tro følgesvend.. kan vores veje ikke snart bare skilles???!?!

kreative mekanismer.. hvor er i blevet af? jeg kan få så mange ideer, originale... nu er jeg spækket med originale vrangforestillinger og senarier hvor jeg falder ned af afgrunde og besvimer på arbejdet (fordi det ville være så fedt med sådan en forløsning), som bliver afbrudt af fisk og lamper bliver der bliver hakket, sort hvidt og ligepludselig i firkanter -

samvittighed. min samvittighed kan jeg ikke komme ind på, jeg vil ikke se den skrevet ned, det skærer for dybt., gør for ondt. mærkeligt at jeg kan skrive alt andet ned.. men nu gælder ude af syne ---- slet ikke ude af sind, men på en eller anden måde kan jeg holde tårerne tilbage hvis jeg ikke skriver det ned.

Overstimulering.. Det hele er for meget. jeg bliver passiv, når det hele er for meget. kan ikke begribe selv det mindste, kan ikke finde mig selv i denne her undtagelsestilstand.

Jeg er ikke så deppressiv længere. det er godt.

jeg er sulten. det er jeg sikker på. ALT andet forvirrer mig