Læs dagbog

Flygter hjemmefra, men kan ikke flygte fra mig selv, er hele tiden ked af det. Tænker på hele mit liv, tror aldrig jeg bliver lykkelig eller glad igen, løbet er sgu kørt for mig, kan tænke på, hvordan jeg tror det kunne have været..............
Uanset hvad, bliver der svært.
Fortiden vil altid være der.
Tankerne om selvmord er der næsten hele tiden, græder meget, men synes stadig Ikke selvmord er en brugbar løsning. Vil bare gerne helt væk.
Uha, der er mange kameler der skal undertrykkes.
Og det kan/vil jeg ikke, det er ikke rimeligt at jeg skal have det så dårligt, og er gået glip af alt det gode. Lorteliv.