Læs dagbog

OPD kl 20.54
hele aftenen har jeg tænkt på hvad jeg gør hvis psykologen stadig er syg, alt efter hvordan jeg tager det.
det skulle bare ikke være det jeg skulle bruge min energi på , men det at få det bedre...
men hvis han aflyser beder jeg dem om at finde mig en ny behandler kan ikke bruge det ustabile til noget.. har kun ham til og med november og der kommer osse en sommerferie og han er sikkert ikke rask hele tiden, ej det stresser mig meget at ikke vide hvor jeg er...

men kan slet ikke være i min krop/hoved... har lyst til bare opgive det hele, når jeg alligevel kun føler svigt fra dem der skulle støtte vejlede... bostøtten hun svigter osse…


det er søndag og en ny dag er startet. skal kl 10.30 ud til mine forældre for hente medicin, de kom hjem fra ferie fredag nat, så skal høre lidt om deres ferie....

Jeg skal vise dem det digt og billede i avisen som der lavet udfra jeg har fortalt min historie, er lidt spændt på hvordan de vil reagere, tænker det kan godt være de ikke siger så meget i dag, netop fordi de ikke vidste noget om det...

kæresten og mig har lige snakket lidt ferie, men vil ikke begynde at glæde mig for kender ham ikke sikkert det bliver til noget pga af mange ting...

nå men ellers ja jeg tænker igen rigtig meget om alt muligt, det hårdt at jeg bruger så meget tid på tanker, skrive dem ned og ja tænke igen...

jeg vil helst bare være perfekt at det hele bliver som jeg vil have det, det fylder meget..

også er der det med min psykolog ja det fylder osse..

lige for tiden føler jeg mig meget alene, jeg har nogen at snakke med og læsse af men har ingen som kan få mig til se anderledes på tingene, de vil lade min psykolog om det, men ret svært når nu han ikke har været der i 3 uger nu...