Læs dagbog

det er blevet søndag, jeg synes weekenden er hård.¨
Har ikke fået snakket med kæresten endnu ang han ikke vil støtte mig mere, pga han før blev hård ved mig , ved at sige jeg skal tage mig sammen, tage ansvar og droppe offerrollen. det gjorde mig både sur og ked.

så p.r render jeg rundt med facaden os overfor ham , men det sku hårdt, føler mig i den grad misforstået/ ikke taget alvorlig...

I går var vi over ved nogen venner i 3 timer, havde slet ikke lyst , men der var facaden os på..

i dag kl 13 ca skal vi ud til mine forældre, de ved ikke hvor skidt jeg har det..

tror kun det jer herinde og mine støtter der ved hvordan det står til..

har så meget smerte indeni, og tænker selvskade hver dag, ikke gjort det fordi det hjælper ikke alligevel...

men der intet der virker får det ikke bedre, det det samme hele tiden pånær 1-2 timer om ugen hvor jeg får pause fra det syge sind...

inderste inde har jeg opgivet, tror ikke på jeg kan få det så godt at jeg kan holde livet ud og leve være glad..

keder mig helt vildt i mit lorte liv, bor i en lille by langt fra storbyen, så der kun 2 steder i dagligdagen man kan være … værestedet og frelsens hær, men det jo for syge folk, savner et sted hvor der raske, men de går jo enten i skole eller på job.

nej jeg er en STOR TABER.
en skide førtidspensonist, som andre er ligeglad med, spild af liv....

min drøm/mål bliver jo aldrig til noget er 37 år

og ja jeg ynker, men det min dagbog, må skrive hvad jeg vil...