Læs dagbog

Var ved psykologen igår og fortalte hvordan jeg havde det, men føler ikke han tog det alvorligt..

så ja vi hoppede videre til at jeg nok skulle ud og være frivillig, det vil jeg nu osse gerne men tør sku ikke rigtigt, fordi det skal være et sted hvor der er max 2 andre kollegaer så længe jeg ikke har fået bearbejdet det sværre endnu...

Her til morgen er det som det plejer at være opgivende og ser ingen mening med mit liv, er her bare, men oplever ikke noget som giver mig noget...
hader det her og ja der kun en der kan gøre noget ved det, nemlig mig selv... andre kan lytte og det har jeg faktisk ikke behov for mere....

hvorfor er jeg ikke bare tilfreds med min frihed og alt det der...

kl 11.45
skuffet over C, nu har jeg gennem en anden fået afvide at der kommer flere på tirsdag til vores samtale , det kan hun ikke være bekendt og hun kender mig hun ved godt hvis hun ændre på noget , må hun godt lige fortælle mig det... ved ikke rigtigt om jeg skal skrive til hende eller lade det ligge suk