Læs dagbog

Linenuz. Først tak fordi du skrev, det betød meget for mig, og jeg følte at du godt forstod, at det gjore forbandet ondt i mit hjerte, alt den polemik:) Men er ked af du sidder der helt alene i et rum der burde være fyldt med mennesker, som lavede noget sammen:( det at være kreativ gir en et frirum, vores blev fjernet, og der var ellers massere mennesker, men ingen penge:X Hvis der havde være andre tror jeg du ville ha fået det lidt bedre, men at være alene med sine tanker om at ende på bunden af brønd, gør at vi spiser- spiser vores fatale følelser, det er ikke din skyld, og det er heller ikke nemt, men at leve med det har gjort at jeg ser en masse dokumentar på youtube, netflex, o.v.s at uddanne sig selv, og tilgive en selv fordi, det handler jo ikke om mad el. om at være svag, men at vi kæmper for at være her i livet! Du kæmper hverdag, og jeg tror som min bror osse siger, at vi har en masse i vores rygsæk som vi slæber rundt på, det er ikke let, men du har være ude og lave fordrag, du har været igang med en masse positive ting, måske er du har som mange mennesker en sygdom der står i vejen, og tristhed og manglende omsorg gør vi nemt falder, og slår vores knæ;( såret kan kun heale hvis nogle kysser det, og putter pladster på, så når vi har det værst, er det vigtig at ens nærmeste forstår, at de kan gøre det nemmere for os, ved enten at lytte, eller at gi et knus og lade en græde ud:) Jeg holder om diiig kære ven, og håber du ved at jeg som du, er ekstra følsomme end andre mennesker:) Men vi/du er osse ret fantastiske når vi har det godt:) Jeg sender dig styrke, troen på i morgen og ægte kærlighed Knusssss ven Juze.

Skrevet af juce, 13. september 2018 20:13