Læs dagbog

Kan ikke klare mig selv føler jeg+ bostøtten hmm

En side i dagbogen ""
Skrevet af november2 16. maj 2018 11:38

er igen afhænning af andre, C, bostøtte og nu psykologen

så i dag ringer C til mig , de sidste 2 dage har jeg snakket med bostøtten også var jeg i gruppe igår...

er sur på mig selv over det, der skal så lidt til også jeg afhænning af de profesonelle, kan godt se det ikke godt at snakke med 3 forskellige, men vil ikke undvære nogen af dem...

har stor selvskade lyst, kunne ikke holde ud at være på frelsens hær dem der kommer der irretere mig og senere skal vi ud på værestedet, håber såen at jeg er faldet lidt ned indtil da fordi ellers ved jeg ikke hvad der kommer til at ske derude....

lige nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre ved det, det skræmmer mig...
suk

kl 17 ca
der ringende min bostøtte havde skrevet til hende, men hun sagde bare jeg måtte blive i det også gøre noget andet end det der gjorde mig ked af det... så ingen hjælp at hente der, fordi de ting ved jeg godt og osse gjort det i snart 2 uger...
er lidt skuffet over hende..

Kommentarer fra andre brugere

Hej Line.

Jeg synes at det er super flot at du "kun" har LYST til at selvskade, men ikke har gjort det endnu.
Dér hjælper du i hvert fald i dén grad dig selv, og jeg ved hvor svært det er at lade være...
Nærmest umuligt.

Det er meget få af os her inde af os som ikke får professionel hjælp.
Vi har naturligvis brug for vejledning og knowhow, for det er ekstremt vanskelige ting vi bokser med i livet.
Men hvis du kigger lidt på det, så gælder det også for folk med mange mere almindelige fysiske sygdomme, at de har brug for løbende eksperthjælp.

De psykiske sygdomme som vi bokser med, afstedkommer jo også adfærdsmæsige problemer også.
Det er der meget få, hvis overhovedet nogen, som kan kæmpe sig ud af alene.

Og helt raske mennesker klarer sig også uhyre sjældent alene.
De har brug for familie og venner, og klarer sig meget dårligt uden.
Det er bare helt almindelige kundskaber de skal bruge, som kan findes hos langt de fleste mennesker.

Det VI har brug for, er det meget få som ved noget om, og det kræver enten at være syg selv og have modtaget hjælpen, eller at have en temmelig lang uddannelse, for at kunne rådgive og hjælpe med fysisk sygdom.
Det er så svært at forandring uhyggelig sjældent kan ske via den enkelte psykisk udfordrede.

Jeg synes faktisk at du skal rose dig selv, for du er jo interesseret i at få hjælp og motiveret for det.
Og det er der faktisk mange som ellers ikke kan profitere af.
Hvis motivationen mangler, sker forandringen ikke, og lysten og modet til at fortsætte med hjælpen fra forskellige faggrupper, udebliver.
Det er i mine øjne ikke godt.

Så løft hovedet med stolthed.
Det har du al mulig grund til.


Kærlig hilsen Bip.

Skrevet af Bipolarix, 16. maj 2018 14:35