Læs dagbog

kæmper en kamp i dag med mit indre, fandt jo ud af min psykolog er der i dag, ringede til sekratæren, det var dumt af mig fordi jeg ventet i 2,5 time nu, det jo for dumt af mig, jeg må lære at have tålmodighed, for han har jo masser af ting han skal i dag når han ikke har været der i næsten 3 uger...

håber dog bare han ringer inden han for fri. så jeg ved hvad der kommer til at ske og hvornår...

værestedet åbner først kl 14 også bostøtten nok ikke i huset, har brug for en eller anden at snakke med som kender mig...

men forsøger med at spille spil se tv osv så tiden går med noget....

kl 21

nå men psykologen ringende og jeg fik desværre først en tid 3 juli så der osse kun gået 1 mdr siden sidste samtale, men tør sku ikke tro på han er der, han har svigtet mig mange gange nu...
den værste var da han spurte hvordan det gik jeg nåede kun sige ikke så godt, så siger han " som det plejer?" blev sku lidt ked der, men gad ikke forsvare noget han havde alligevel ikke tid til høre på mig i telefonen, det ku jeg godt fornemme...

så da jeg kom på værestedet , ja der brød jeg sammen foran min bostøtte, jeg græd os fordi inden jeg begyndte i terapi var jeg jo nogenlunde stabil men nu det bare blevet værre pga svigt og påvirkninger fra andre psykisk sårbare... tør ikke stole på nogen vil mig det godt ikke lige p.t...

har oplevet meget svigt i mit liv , ikke fedt det os er fra ens behandler, ikke nomalt at blive syg hver eneste uge, det virker sku lidt underligt... så psykologen har noget at leve op til...

men igen det hele er nok bare min egen skyld, fortjener ikke at få det godt hjælp åbenbart...