Læs dagbog

jeg håbede den gode dag i går ku vare i dag osse , men nej er trist og føler jeg ikke dur til noget, når jeg ser alle de unge mennesker som bliver færlig med deres udd og ja skal videre i livet. jeg jo bare gået i stå gået hjemme i 10 år nu, dog prøvet job 2 gange, men det ikke gået...

og ja min ene veninde hun flytter så bliver lidt ensom, da dem på mit værested, de bare nogen jeg snakker med der ude...

håber bare min psykolog er stabil fra nu af, for der en del vi skal have snakket om, der både det her og nu også der det som skete i sfoen så jeg kan komme tilbage i job igen.. der så kun 4 mdr til det, så håber ikke han aflyser for meget...

og ja jeg skal nok tage mig selv og klare det selv, gør hvad jeg kan.. jeg er bare ustabil selv og sårbar, der skal ikke så meget til for slå mig ud...