Læs dagbog

Tankerne kredser om selvskade. Jeg ser små revner i huden og laver det om til et snittesår. Jeg ønsker at det var et rigtigt sår. Angsten har hårdt fat i mig for tiden og døjer med stemmer og drengen. Jeg føler mig som æggeblommen i et æg, hvor æggehviden er verdenen, der kun er omkring mig. Stemmerne og de andre hallucinationer og dumme tanker. Så har vi den hårde skal, som er virkeligheden som jeg ikk kan komme i kontakt med. Jeg kan ikk bryde skallen og komme ud til det rigtige liv. Jeg ligger bare på det kolde jord og bliver aldrig en kylling.
Livet udenfor skallen skræmmer mig og jeg er ikk sikker på om jeg tør at bryde forseglingen og træde ud. Hvordan ser denne virkelighed ud og er der plads til den lille skrøbelige æggeblomme?. Kan de tage imod mig og tær jeg at stole på at jeg ikk blive stødt og danner en gledet flydende masse uden hold i livet og ingen kontrol?
Jeg er skrøbelig og kan let blive ødelagt og derfor frygter jeg denne nye verden. Jeg kan kun holde til små slag af gangen og tåler ikk hårdt modstand.
Jeg kender kun til min egen lille boble og aner ikk hvad der venter mig udenfor den.