Læs dagbog

Jeg hader mig selv.. Hvorfor skal der være så svært at være sig selv?.. Sidder og tænker at det burde være forbudt at have det så dårligt. Det kan ikk være meningen. Altså helt ærlig?...
Jeg kan slet ikk holde det ud. Hovedet kværner derudad og jeg føler mig svag og ligegyldig. Hjertet går ondt. Jeg kan ikk holde det ud mere. Jeg er så ked af det og føler at jeg svigter folk og mig selv. Burde jeg ikk bare dø. Få det overstået.
Man skal jo dø på et tidspunkt, hvorfor ikk nu?.. Jeg vil skåne mig selv og andre for flere problemer og unødvendige smerter. De vil måske være kede af det i starten men så vil de sige at jeg endelig fik fred.. Ligesom man siger om sine kæledyr..
Det fucking lorte liv!..
Kan slet ikk overskue livet mere. Er træt af at leve sådan her. Hele tiden op og ned. Angst på angst og de rigtig trælse stemmer. Mine tanker flyver rundt i atmosfæren og stemmerne giver dem kun ret og omvendt.. Jeg er et grimt menneske og burde ikk leve sammen med andre.. Drengen er voldsom. Han kalder på mig når han onanerer og truer med at voldtage mig eller besætte mig, så jeg kan gøre selvskade..
Jeg tænker hele tiden på blod og smerte. Lyden hvor barberbladet ridser henover huden. Lugten af det varme blod og smagen af det røde flydende væske..
Tænk hvis man kunne sove sig væk fra livet.. Bare forsvinde under dynen men det er ikk en gang nogen hjælp. Vil stadig være påvirket af stemmer, tanker og syner. Jeg kan ikk undslippe det. Jeg kan ikk selv vende det. Prøver virkelig men intet hjælper. Jeg er bange for mig selv og er bange for at blive besat. Tænk hvad han kunne få mig til at gøre. Selvskade? Det som jeg har arbejdet hårdt for at undgå. Noget som ville ødelægge alting... Der er flere redskaber som kunne bruges.. Drengen påpeger dem