Læs dagbog

I et så dårligt humør, syntes det absurd at føle og skabe en håbefuld fremtid gennem indkøb og forbrug af at tømme hylstre's tomhed og fylde i en evighed af endeløse baner af toiletpapir (undskyld)
Jeg ved dybest set ikke hvorfor jeg handler ind, modsat en familie eller et parforhold. Jeg er jo alene og perspektivet virker så fremmed og smertefuldt. Disse høje vægge af tomhedens fylde. Alt dette knoklearbejde i logistik og administration i dette dødelige Marathon til livets undertiden tvivlsomme opretholdelse.