Læs dagbog

Konflikten mellem det indenfor og det udenfor er ganske interessant lige netop nu.
Min lejlighed føles p.t. som en kiste eller et ensomt gravkammer. Den presser og klemmer mig fra alle sider, og det gør ondt inden i kroppen, der vel er sjælens hjem eller gravplads, nu der er gang i sur-røvs dagbogen.
Det er indenfor i lejligheden, konflikterne begynder. Kommer frisk og udluftet hjem.
Akavet begynder man i køkkenet at arrangere til opvask (Ingen ved hvornår !), lave en kop te og smøre en ostemad. Der er for lidt plads. Det føles trangt og anstrengende. Du bliver fustreret og begynder at knurre, som en vred hund overfor omstændighederne.
Og i det lange løb bliver ensomheden og det indelukkede skærmliv for meget, og sætter sig som en led spænding i ryggen.
Man må afsted igen ud i det fri. Historien gentager sig selv.
Desværre.