Læs dagbog

LINNET & LAURSEN
Husker hvorledes jeg som barn blev nysgerrig på vores store radio (1960) og prøvede at kigge ind i den, hvor det var muligt, de steder i kabinettet, der tillod det, for en purk på 5-6 år.
En stor prægtig Linnet & Laursen fra før verden gik af lave.
Ja, kabinettet var et ædelt snedkerarbejde i sig selv.
Disse rørlys, der glødede her og der inden i. Jeg fik dens indre til at ligne alt muligt i barnefan¬tasien. Det var bl.a. som en satellitby ude i rummet eller noget lignende, der med sit samfund af katoder, anoder, katalysatorer, transistorer, modstande, monteret med kredsløbets love og regelmæssighed, men oplevet surrealistisk af en drengs livlige fantasi.
Lugten af afbrændte molekyler, magnetisme og spænding inde fra kabinettet var dog afslørende og lagde en dæmper selv på en naiv drengesjæl.
Altså, der lugtede af bedrageri indefra. Og så kan man tilføje at al underholdningselektronik der formidler fantasi og fantasme er skabt af love og landvindinger gennem lange tider. Jeg tænkte næppe på at jeg mere end 40 år senere skulle se på et Asus P4C800-E de luxe socket 478 Motherboard/mainboard
Med en Intel Pentium 4 3.20 GHz Hyper-Threading Technology processor og tænke lige så enfoldigt over det, som dengang over radioens sælsomme og mystiske indre dengang.
Men for følelses¬mennesket er der noget som gerne måtte føje sig af verdens stivhed og love, men det er forskellen på drømmeren , teknikeren og ingeniøren.
Radioavisen var familiens opium, man ville høre hvad der var sket af "nyt".
I dag i hybrid tiden undergår verden en forvandling i en nyheds¬strøm af ingenting, for der er intet nyt i nyt, kun i mediet selv.
Verden er blevet for ”oplyst”, flad og uden drøm.

lille epilog:

Vi fik små kvarte stykker rugbrød med banan, leverpostej og pålægschokolade serveret på farmors gamle slagbænk i hendes lille køkken. Hun var et vrag og vi andre blev det også i form af en slags lovlige psykiske vampyrer. Farmor tog os med i byen. Jeg husker tydeligt, at vi stod i trafiklarmen og så mekanisk dukketeater i et udstillingsvindue engang i slutningen af halvtresserne.
- Nu er der ikke mere, forestillingen er slut, sagde farmor bag os tre fætre.
Ubegribeligt, så langt fra derhjemme, fornemmede jeg for første gang "det derude". Larmen fra samfundet, materialismen, vildnisset og angsten, i byens jungle.
Jeg var spaltet fra mig selv, her var noget jeg ikke kendte, noget overmægtigt, der ængstede mig. Fjernt fra far og mor og dampradioen med sin trygge "radioavis".
Det at være "ude i verden", tænke på hjemmets bagland, så meget som en drengesjæl kunne. Endnu en neurotisk tryghedsnarkoman var født. Og jeg er glad for at dette lille skrift er har værdiget dette d. 09-01-2004 ca. 18:01:19
PS!
Julen er IKKE blid Tantramassage og ånden er altså ikke en forskelsløs "substans", der hviler i sig selv, men er tværtimod yderst kompleks og dynamisk.