Læs dagbog

Når jeg tænker på alle de løse forbindelser man har lidt af hen ad vejen mellem dit og dat og dat og dit, tænker jeg egentlig ofte på, om man ikke skulle afbryde alle de forbindelser, elektriske som menneskelige, der er ustabile og kan blive løse forbindelser.
Vi har ikke mange ting der er fast tilknyttet og trofast til os her på jorden. Job, børn og venner forlader en, kærester og koner. Til sidst forlader ens eget helbred og krop en tillige, så tal ikke om løse forbindelser, fattigdom og ensomhed, HER !!!
Gad vide hvad der ville ske hvis jeg afbrød alle de løse diplomatiske forbindelser til livet gennem selvmord og vendte tilbage til en fast forbindelse som ikke herværende ”levende” på jorden.
Ville døden da være en fast u-af-brydelig forbindelse eller genfødes vi i en ny form..
Når noget er en forbindelse ligger det sagens natur at den enten er eller kan blive løs.
Man siger fx ” Der er fast forbindelse mellem Danmark og Sverige og over Storebælt..
Selve løsagtigheden er tro-løs !
Selv ved jeg ikke om jeg har fast forbindelse til noget eller nogen, i hvert fald nogen forbindelse der er fastere end den kan blive løs.
Det er som med en internetforbindelse, der ikke kan etableres og kræver meget arbejde for geninstallation. Ville det ikke være bedre at være helt foruden, når man til syvende og sidst ikke kan regne den som ”fast-net”.
Verden genereres af kontakten mellem løse forbindelser mellem løse individer og løse forbindelser der hele tiden skal sættes sammen.
Vi besidder til stadighed løs eller ej, en vis stræben eller længsel til at komme under de ønskebilleder vi har af lykken og tilfredsheden, vi har vort eget reklamebureau inde i hovedet. Kommer vi under og ind i det billede vi danner os af arbejde, rigdom, skønhed, kærlighed og ideal tilværelse
Ved vi godt, at det er en løs forbindelse og at vi igen vil forstødes fra kontakten med billedet igen. Vi prøver at søge det, bruger penge og energi på det og finder det også for en vis tid for at sendes ud af det forjættede land igen.