Læs dagbog

I hele mit uddannelsesforløb, har jeg levet under ensomheden og forbandelsens lod med store løfter om noget der aldrig kom.
Hvis skyld er ensomhedens forbandelse ?
Er det den elektroniske glasklokke vi hverdag sidder og jamre os i over, hvor uretfærdig det hele er, i stedet for det umulige i, at snakke med et andet levende menneske om den og udvikle noget sandt og levende derigennem.
Gennem skærme og døde glasflader, søger vi efter noget og nogen, men det ægte fysiske samvær bliver os mere og mere fremmed.
Kærlighed syntes som noget, der er "Cloudet", uden for rækkevidde i skyerne.