Læs dagbog

Krakeleringer

Jeg krakelerer igen og igen.
Mit hjerte er stærkt , men min hjerne?
Jeg krakelerer indefra.
Jeg lider.
Som om at det går i stykker.
Inderst inde.

Som om at skrigende fugle bygger rede i mit hår. Højlydt og uden at ane uråd. De prikker og stikker mit sind til blods.
Så ondt det gøre. Livet altså.

Det skulle være så nemt.
Og bekvemt . Men nu er det ret beklemt. Livet altså.

En dag flyver fuglene væk, formentlig sydpå. Og der bliver ro på.
I livet. I sindet . I sjælen
Glæder mig!