Læs dagbog

Jeg sidder og tiden går sin gang.
Ved ikke hvordan men minutterne er lange , timerne ligeså , men dagene går så hurtige. Der er ord som venter på at blive sagt, men sidder fast i halsen. Selv med en tunge, som stadig fungere , er jeg blevet stum.
Jeg føler mig så dum. Men det stilhed før storm. Jeg råber og skriger i skoven. Alene og ensom.
Hvorfor er denne traver gået i stå?
Mens jeg skriger og råber høre jeg stilheden i skoven. Lytter til den, ligesom den lytter til mig.