Læs dagbog

Tiden går.
Ingen tvivl om.det.

Inden jeg rigtigt vågner, så e klokken noget over tre.
Jeg er holdt med at bebrejde min lange søvn
Alternativet er en træls oh uheldig depressiv tilstand, hvor tiden slet ikke kører.

Mit liv er stadig et tidspilde, og nogle gange føler jeg hellere ikke at det giver mening at skrive.

Det er trods alt den samme jammerklage igen og igen.
Nu i snart 14 år på depnet.dk

Tingene er ikke blevet bedre, tværtimod så er det svært at holde optimismen igang.

Hvor længe endnu?
Alt virker så fjernt.
Som tanker for en svunden tid.
Der skal ikke meget til at gøre mig ked af det.
En enkelt aflysning, forsinkelse eller skæld ud.

Tiden går stadig, men livet, ja pokkers uudholdeligt til tider.