Læs dagbog

Sundhedsvæsnets inkompetence ?

En side i dagbogen "Min dagbog"
Skrevet af thomas12 14. juli 2020 01:12

Det er ikke sundhedsvæsnet , men mit indre væsen der er problemet.

Jeg bliver selv overrasket over hvor ondt det gøre når jeg mærker efter og nogen spørger og overrasket over at jeg bliver mundlam, mens tårerne triller.

Når masken falder af er jeg bare ulykkelig sjæl. Jeg har lovet at blive ved så længe der er håb, men det svinder efterhånden som hvert forsøg der mislykkedes. Som om at jeg forsøger at undgå det uundgåelige.

Jeg er meget træt , ved ikke hvor længe denne gamle traver kan blive ved? Egentlig er jeg ret bange for at dø, men endnu mere for at leve som nu.

Splittet mellem død og liv hver dag. Som en fugl i bur. En dag slutter det , men hvornår? Jeg beder for at idag bliver sidste dag, alligevel kommer næste dag. Og endnu dag.

Mine nætter er de længste og mørkeste jeg har oplevet. Uden sol , stjerner og måne til at vise vej. Vildfaren, Forvirret og Fortabt i mørket.

Tak for at være et lys i mørket med din trøst.

Kommentarer fra andre brugere

Hej
Har selv været der hvor jeg var bange for at dø, men mere bange for at leve! Bange for at dø af hjertestop (har dårligt hjerte) så hellere selv slutte det. MEN

Det kan blive bedre! Det gjorde det for mig, og midt i al din tristhed ser du vist alligevel et lille lys?

Vil ønske dig rigtig god bedring!

*Nicki*

Skrevet af NickiJ, 14. juli 2020 07:26

Tak for det Nicki:-)

Skrevet af thomas12, 14. juli 2020 08:53

Også god bedring her fra mig.

Jeg tror at du rejser dig igen - men det kan desværre være svært at sige, hvor lang tid det tager at rejse sig.

Godt at du har steder som her, hvor du kan komme og måske dukker der også andre steder op.

Jeg håber at du får en nogenlunde dag.

Tanker i din retning :)

Skrevet af ette, 14. juli 2020 09:32

Knus og kram til dig, vi er mange der har været der hvor du er og som er kommet ud på den anden side. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men det er kærligt ment. meft

Skrevet af Meft, 14. juli 2020 10:36

Tak for jeres opmuntrende ord og trøst.
" Som er lys i mørket",

Mvh Thomas

Skrevet af thomas12, 19. juli 2020 22:39

Hey ven jeg er ked af dit evige sorte og jet jeg alligevel tror du gerne vil det lyse, men at det mørke han fået overhånd:( Når vi først har noget bunden er det rigtig svært at få fyld på af det positive og lyset, jeg ved at du har det i dig, for ud af dine digte er der netop lys til os herinde, men lyset skal osse gives til diig. Så men al respekt, sender jeg dig et håb om mere støtte og evt. medicin ? Jeg ved godt at det i sig selv ikke gør dig helbredt, men tro og du vil flytte bjerge.

Jeg forstå til gengæld godt dit mørke, det at vi alligevel skal dø, alt den indre smerte, der gør at ens minutter for det til at virke som livstider:X men du har brug for at lette det triste hjerte, brug for nogle som godt tør sige ordet deprimere, og helst bare vil kramme dine mange tåre væk. Jeg håber du kan bruge lidt af dette her..Stort knussssss ven og Hold fast, sol måne og stjerner skinne for dig, og med diig.

Juze :)

Skrevet af juce, 20. juli 2020 16:39

Kære Juze:-) min sødeste ven.
Du er fatamorganen i de tørre sand.
En lindrende trøst til min store tørst.
TAK min ven :-)

Skrevet af thomas12, 30. august 2020 22:10

Udskriv

Tip en ven