Læs dagbog

Jeg føler at være fanget i en tidslomme. Smerter og sorg uden ende.
Uvished og underlighed.
Afhængig af andres barmhjertighed.

Jeg tænker over hvordan livet så småt er begyndt at kvæle mig mere og mere.
Ved ikke hvor længe jeg kan fortsætte sådan.

Ventetid og uvished er det værste.
Hvornår ender alt dette?