Læs dagbog

I en hytte, så langt væk fra civilisationen.
Der boede en gammel mand.
I civilisationens kerne, i centrum boede der er en ung rig millionær.
Længere væk fra dem startede en lavine af vind, vejr og klima. En perfekt opskrift opstod til naturens hvirvar.
En tonardo af orkanstyrke. Den smadrede alt på sin vej. Hytten fløj som en syg fugl under orkanens vinger. Millionæren søgte ly væk til din eksotiske ø.
Hans palæ blev også smadret under orkanen og alt derimellem var væk. Kun mursten og brokker var de tilbage.
Millionæren fik bygget sit dyre palæ i løbet af nogle måneder. Det kostede en formue, men det kan han tjene igen på nogle år.

Den fattige gammel mand har stadig ikke bygget sin hytte efter et år.
Han ligger under træerne og er ved at bygge en bolig til kaninfamilie. En dejlig varm hule af halm og strå.
En hvid far- kanin, en sort mor- kanin og ni smukke unger.
Kaninerne mistede alt under tornadoen. Deres hule af strå og alt det få.
Den fattige mand vil ikke kunne tjene en formue på det. Den gamle mand når måske ikke at engang at bygge sin egen hytte igen.

Mange gange glemmer vi at tænke på , hvad det er vi "bygger på"?
Behøver vi mere end det vi allerede besidder?
Hvis en mand i en lille fattig hytte har overskud til naturen, hvorfor så ikke os?
Skal vi altid efterlade et eftermæle af pom og pragt. Et mega palæds og luksusvilla i dyr marmor og granit i civilisationens fashionable adresse i centrum?