Læs dagbog

Det er hårdt.
Hver eneste dag føles som syv.
Som at blive stukket af en høtyv.
Jeg er dybt såret.
Måske skulle jeg bare sige stop nu.....
Men.

En dag slutter det. Men ikke idag.
Idag kæmper vi sammen.
Vi kæmper for næste dag.
Og dagen efter. For livet og for mig.
For dig og den næste efter dig.
En dag skal vi frygte og omkranses i mørket og fyldes med sorg , men den dag er ikke idag.
Idag går vi med oprejst pande og kæmper for livet.

En dag mister vi alt. Den dag vi dør.
Dødsdag.
Men idag er ikke sørgedag.
Idag griber vi til de stærkeste våben, som vi har.
Håbet og troen.
Viljen til at forandre og ændre os og verden.
Vi marcherer stolt med tiden mod døden.
Idag fordi vi vil leve imorgen!

En dag er vi ikke længere her.
Vi kan tænke tilbage og fortryde det vi ikke nåede eller formåede.
Men den dag er ikke idag.
Idag vil vi skabe minder for livet.
Minder om vores store mod og styrke.
Om at rejse sig , når man falder på knæ.

Vi genopstår, som fønikien fra depressions asken.
Lad os fjerne facade masken og vise vores sande ansigt.
Modets ansigt. Viljens udtryk.
Vi kan forandre os selv, verden og dem omkring os.
Fordi vi kan og vil.
Idag fordi vi vil leve imorgen!