Læs dagbog

Drømme..
Forsvundet.
Livet....
Påbegyndt.

Øjnene er nu åbne.
Ser livets barske realiteter.

Døden spiller violin.
Så smukt og barskt.
Så betagende og bevægende.

Små græsstrå.
Venter på regndråber.
En mørk sky.
Vaneformede dryp.
Så enkelt. Så kompliceret.
Liv(et).

Depressionens spindelvæv har overdynget min hjerne.
Det føles som intet har overlevet dette.
Ingen som har overlevet.
Men jeg lever stadig (endnu).

Måske er alt et spørgsmål om perspektiv og synsvinkel.
Set fra jorden er månen blot en lille prik.
Men set fra oven er det jorden som er en plet.
Alt starter med iagttageren. Iagtagelsen kommer efterfølgende.
Det begynder hos beskueren. Beskuelsen kommer efterfølgende.
Nye øjne kan jeg ikke få. Men et andet perspektiv er muligt.

Måske et positivt af slagsen.