Læs dagbog

Det er mørkt.
Ja, nærmest sort i mig.
Indeni.
Sort tjære i hjerte.
Sort blod til hjerne.
Formørket og trist.
En mindre angst.
Måske ændre det sig aldrig?

Jeg prøver med de muligheder , der er er.
Prøver at overleve, at være her.
I live.
Bare endnu en stund.
Vil smile, have glæden i min mund.

Men der hele er forvirrende.
Formørket og tungt.
Hjertet er så tomt.
Uden indhold og følelelser.
Hele verden har efterladt mig.

Det gøre ondt. Som om en fugl prikler mig i hovedet.
Konstant og intens , det kan jeg konstatere.
Mon det ender ?, mon det vender?

Uvisheden gøre ondt.
Manglen på energi og lysten til at forandre.
At se mig selv i ødelagt spejl.
Et destruktivt spejlbillede.
Tys tys... Ikke mere brok.

Håbet er en banan til en sulten bavian.
Bavianen er mig og ja bananen ....
Men skæbnen laver snydetricks med mig.
Tryllerier bliver til drillerier.
Nattestreger ...

Bananen er der , men så hov den er væk.
Så tæt på og alligevel så langt væk.
Håbet forsvinder , dukker op og væk er den igen.
Ingen forandring overhovedet....
Blot er det aben som bliver snydt igen og igen.
For aber er zoologiske haver et fængsel og friheden en længsel.
Men for mig er "friheden" blevet et fængsel.
Zoo' en er i mig.
Søger friheden fra det indre fængsel.

En dag slipper jeg væk!