Læs dagbog

Jeg har været depressiv i snart to årtier..
Intet tyder på at det bliver bedre.
Jeg bliver ældre og snart har jeg rundet flere årtier og jeg vover desværre ikke yngre.

Jeg frygter at skulle dø som gammel og syg.
Så hellere dø som ung og syg.
Tænk hvis det som fortsætter venter mig er sygdom( og alderdom).
Er det så værd at vente på det?
Hvorfor skulle man udholde så meget for at få så lidt ud af det?

Det er svært at motivere sig til at leve for at dø på et tidspunkt.

Men at forsætte ,det er den eneste chance for at leve.
Livet skal nok dø på et tidspunkt, men hvorfor nu?
Livet dør, men ikke håbet.
En dag bliver det bedre, om det så er dødsdagen, så kommer "befrielsen" en dag.

Det skal nok ende, men du behøver ikke at afslutte noget før det.

Troen og håbet er dine vinger.
Flyv i optimismens skyer og himmel.
Troen giver vinger og håbet giver brandstof.

Tro på det!