Læs dagbog

Jeg kom til at tænke på noget en af medarbejderne herude sagde under en snak hvor jeg havde det mega skidt, hun sagde: "En myre tager nogle meget små skridt, men med tiden kommer den langt fremad", tror det var sådan hun formulerede det, men pointen er vist til at forstå - selvom man tager bitte små skridt så kommer man fremad med tiden.....
Synes bare jeg lige ville skrive til jer der har det skidt, måske kan I tænke på det......

Der er nyt i sagen med min morfar.....
Han blev flyttet på intensiv på skejby sygehus i går, fordi han ikke fik nok ilt rundt i kroppen, han har været forvirret og konfus de sidste dage og taget hans iltmaske af hele tiden, på trods af fast vagt. Min mor ringede i går og fortalte de ville ligge ham i respirator, men det går de kun i yderste nødstilfølde. Han ligger med en anden iltmaske på nu, som han får mere ilt af og derfor også bliver mere klar i hovedet af. Hvorfor han ikke tager den af ved jeg ikke, ved kun hvad min mor har fortalt.
Så troede det var lykkedes ham at komme igennem det, men tvivler godt nok, så skidt som han har det.....

Tja, skrev noget til en i en dagbog i dag og er meget ked af at jeg skrev det til hende, havde skrevet det og ville slette det, men kom af en eller anden årsag til at sende det afsted, jeg mente det, men det var blevet skrevet på en hård og en måde hvor jeg nok sårede hende.....

-T-