Læs dagbog

Det undrer mig,

* at selv ens bedste venner ikke kan gennemskue, at overgearet glæde og smarte kommentarer er en facade.

* at familien ikke forstår, at jeg ikke bare er ked af det ind i mellem, og at det ikke bare kan fixes - ikke en gang med en lang gåtur!

* at man hver dag kan finde på nye undskyldninger for ikke at ringe til lægen

* at jo flere mennesker, man er sammen med, jo mere alene kan man føle sig.

* at man kan være så træt, men ikke kunne falde i søvn

* at jeg ikke kan snakke med nogen om, hvordan jeg har det, fordi jeg er bange for at skubbe dem væk, men at det, at jeg ikke siger noget, gør, at jeg skubber dem væk anyway.

* hvor meget, man vil gøre for bare få sekunders pause fra tankestrømmen

Jeg gider sgu ikke rigtigt mere efterhånden