Læs dagbog

det er længe siden jeg har skrevet her men nu er jeg på vej totalt ned af og kan ikke sætte ord på hvad der gør det og hvorfor.
Jeg har ingen at tale med mere alle er væk og jeg magter intet. Jeg har en uro inden i jeg græder dag og nat nogle gang synligt med tåre og andre gange indeni. Jeg kæmper for at holde mine tåre tilbage mens børnene er vågne men de mærker hurtigt når mor har det sådan, hvorfor findes der ikke en kur der får alle de psykiske problemer til at forsvinde for evigt. Hvorfor har jeg mistet dem jeg har haft i mit liv hvorfor har jeg ingen der kommer og besøger mig ingen at ringe til ingen at græde med hvad fanden skal jeg gøre hader at være alene og hader at skal klare alt selv. Min mand har hans job, han har altid travlt med at lave noget for andre men har aldrig tid at hjælpe mig. Jeg kæmper med mit ægteskab min mand vil ikke skilles banken fra råder skilsmisse da vi har meget stor gæld. Vores ældste skal konfirmeres til april og jeg ved ikke hvordan jeg skal klare at planlææge konfirmation alene alt er bare en gang lort i mit liv.