Læs dagbog

Først til det irriterende. Jeg har måske allergi. Næsen løber. Øjnene klør. Jeg overvejer at gå til lægen og få et svar. Men jeg ved ikke rigtig. Men det driver mig til vanvid lige nu.
Jeg har jo min astma (som jeg nogen gange glemmer at tage medicin for) og min psykiske diagnose. Så ønsker mig ikke mere at kæmpe med. Men ihh hvor er det irriterende med øjnene og næsen.

Psykisk går det ikke godt. I går fik jeg talt med min kp. På trods af mange stemmer besluttede jeg at åbne op. Fik fortalt at jeg har selvskadet og har mange selvmordstanker. Jeg kunne dog ikke få mig selv til at sige at jeg selv er bekymret i perioder med mange selvmordstanker og stemmer.
Vi fik lavet en udvidet udgave af kriseplanen så den skal jeg prøve af de næste par uger før vi mødes igen. Dog ser jeg min kp hver uge til gruppe.
Vi fik talt om søvn og medicin. Der er en plan. Fra i morgen får jeg ikke længere sovemedicin men kan tage pn til natten og se hvordan det virker.
I forhold til kvalmen så vil hun tale med lægen. For det jeg har fået kun må tages i 5 dage og det virker heller ikke længere så jeg er tilbage med vild kvalme døgnet rundt.
I forhold til stemmerne skal jeg prøve at acceptere dem. Hvilket er mig meget imod. Tænk at skulle acceptere sådan noget. Men hun har ret. De forsvinder jo ikke. Men suk.
Det var rart at blive tage alvorlig af min kp men jeg synes det er svært at hun altid har studerende med. Det gør mig utryg og nervøs. Men de skal jo også lære. Jeg har jo selv studerende med i perioder. Så er ambivalent.

Kæmper meget med selvskade trangen. Selvom det er pinligt med sår og ar.

Det blev et langt indlæg. Men har også lidt ro i hovedet så kunne skrive. Jeg har mange mørke tanker som jeg gerne ville ud med. Men må ikke. Måske senere eller en anden dag. .

--------
Update 14.27

Jeg har fået lavet lidt i dag. Jeg kom ned til mig selv. Fik gjort rent og endelig rengjort toilettet ordentlig så er helt overrasket over mig selv.
Og har planlagt at i morgen skal jeg have slået græsset og måske ordne lidt planter. Og vande blomster indenfor. Men det er først i morgen.
I weekenden får jeg også nok at se til. Lørdag skal jeg arbejde og hjælpe naboen med rulle græs. Søndag er der fælles arbejde og arbejde bagefter. Og det var så den uge.
Bare jeg når det hele og jeg er okay med det.
Jeg frygter meget alt det sociale. Det er så svært og hårdt men heldigvis er det mest i weekenden. Men jeg kan godt mærke jeg frygter fælles arbejdet for jeg vil ikke have min mor i nærheden. Selvom hun ikke er god til at støtte mig så er det rart at have hende i nærheden.
Jeg har det lidt bedre. Men stemmerne er også lige nu på et okay niveau så det hjælper.