Læs dagbog

Tænk jeg gjorde det.
Der er sket en masse de seneste dage/uges tid.
Jeg har talt en del med min leder. Først lover hun mig uddannelse hvis jeg kunne finde noget der interesserede mig. Jeg fandt en sundhedsfaglig diplom som Jeg ønskede at startede på til efteråret. Men det kunne der ikke blive tale om. Måske jeg kunne starte om 1 år eller mere.
Hun sagde endda jeg skulle finde noget så jeg kunne få ro på. Men hvorfor først om 1 til 1 1/2 år. Det er nu det gør ondt og hun tager ikke hensyn.
Jeg blev meget forvirret og ked af det.
Jeg havde sat mig i hovedet at min ryg ville få lidt mere ro og jeg kunne sidde på skolebænken igen.
Min leder tager ikke længere hensyn til min ryg. Og det betyder meget dårlig/lidt søvn til mig. Fordi det gør så ondt.
Jeg bliver sur og trist når jeg lever i et smerte helvede.

Så nu har jeg gjort noget jeg aldrig har haft modet til. Jeg har søgt ny job. Ny afdeling og nyt hospital.
Det var ansøgningsfrist i går kl 12. Og jeg sendte den af sted kl 11.15.
Kl 14.45 ringede de og ville have mig til samtale. Jeg blev meget overrasket. Jeg tog ikke telefonen da jeg kørte bil og ikke kendte nummer. Men de lagde en besked og jeg skyndte mig at ringe og sige ja. Så på mandag skal jeg til samtale. Puha jeg er nervøs og bange.
Jeg er meget overrasket over de vil se mig da ingen erfaring har inden for det speciale. Men det er en afdelingen jeg altid har overvejet. Og det er fysisk et hospital der er tættere på så der er mange fordele.
Men jeg tør næsten ikke håbe.
Men hvis det lykkes vil det betyde mange udfordringer for mig. For min aftale om ingen nattevagter forsvinder. Men så må jeg tale med min psykiater hvordan jeg så kan tage min medicin.
Jeg bliver nødt til at prøve. Om ikke andet så får jeg øvet at skrive ansøgning og gå til samtale.
Men jeg håber, ønsker og drømmer om at de vil have mig.

Lige nu er jeg alene med hundene. Min mor hjælper til ved en af hendes kollegaers datter konfirmation. Jeg har heldigvis fået lov til at slippe. Kollegaen forventede lidt at jeg kom men jeg har hele tiden sagt at jeg ikke havde lyst til at være på over for 55 mennesker.
Men jeg hjalp i går med bordpynt og andet praktisk.
Men lige nu har jeg svært ved at være alene. Min hund kan mærke det så han ligger på mine fødder. Følelsen af ham beroligede mig.

Derudover så meldte jeg mig syg i går. Jeg kunne lige stå men det var svært at sætte sig og bevæge mig i det hele taget. Og det virker som om min leder tror at hun kan gøre hvad som helst med mig fordi jeg aldrig melder mig syg.
Nu er jeg blevet rådet så mange gange til at passe på mig selv og mærke efter. Så det gør jeg nu.
Jeg laver mine øvelser. Jeg tager medicin.
Jeg var forresten hos min egen læge og har fået kodein til natten. Det tog jeg i nat og sikke det hjalp.
Men jeg er træt. Men det er okay. Nogle gange bliver det bedre. Jeg har kun været vågn 3 gange i nat så det er rigtig rart. Og jeg har endda ikke taget sove medicin. Det talte min egen læge også om. Men der sagde jeg.at det har jeg allerede som pn og det er ikke psyken der gør at jeg vågner eller ligger vågn. Det er smerter.
Jeg er træt af at have ondt.