Læs dagbog

Lige nu lever jeg i et smerte helvedes. Fysisk som psykisk.
Jeg har lavet en arbejdsskade. Så har i dag været hos egen læge og blive undersøgt. Intet brækket men av alligevel. Jeg har fået en fysioterapi henvisning og fået en tid den 7.
Det var svært at skulle ringe men med lidt hjælp gjorde jeg det.
Jeg har også talt med min kp i dag. Hun kom hjem til mig så vi talte ikke så meget. Dog fik jeg sagt at det svingede og at jeg havde mange dårlige dage. Det skulle vi snakke mere om næste gang.
Jeg fik hende vist huset og hun var meget positivt overrasket over det.
Men det var nu sjovt at se hende ansigtsudtryk da hun så badeværelset. Eller retter sagt toilettet i jorden. Det står dog på en plade men det jord omkring. Og kun ydervægge tilbage.

Jeg har fået noget mere smertestillende og håber dagen i morgen bliver bedre. For lige nu kan jeg slet ikke holde det ud.
Jeg har også ringet til min leder angående mine arbejdsopgaver i morgen. Jeg kan ikke løfte eller forflytte noget eller nogen. Alt gør ondt. Og jeg kan slet ikke overskue at det skal være sådan i flere uger. Jeg har allerede gået en uge uden forbedring.
Men jeg har også arbejdet (på luge fod med de andre) og det er for dumt. Men det er svært at presse på når ens leder ikke er der. Min mor har også presset på for at de skal tage hensyn efter jeg har været hos lægen i dag.
Det er lige som om at det først går op for folk at jeg har ondt efter i dag. Min mor har bare sagt nå når jeg har sagt at jeg har ondt.
Men bedre sent end aldrig.
Jeg kæmper også med smerterne om natten. Det er dog lidt bedre når jeg ligger fladt. Men det er svært at komme op