Læs dagbog

Alle jeg taler med (jeg siger dog ikke noget på arbejdet) de råder mig til at gå til lægen.
Men jeg vil ikke være til besvær og jeg var hos lægen for en uge siden og sagde intet om (jeg skulle have tjekket lungefundtionen). Jeg er så bange for at hun bare synes jeg er pivet og skal tage mig sammen. Nok fordi sådan tænker jeg selv og det forstærker min tro på at andre også tænker sådan.
Og så er jeg bange for de finder ud af noget og samtidig er jeg bange for de ikke finder noget.
Ambivalens og frygt blandet sammen.

Jeg har nogle dage at tænke og mærke efter i da min læge har ferie i denne uge

Men energien til job i morgen er der helt sikkert ikke. Jeg kunne sove dag og nat og stadig ikke være frisk.
Jeg tvinger mig selv igang hver dag og på arbejdsdage på arbejde. Jeg har en mor, en hund og et job der forventer noget af mig.
Det mest mærkelige er at jeg får det bedre og bedre med stemmerne. Jeg tør næsten ikke skrive eller sige det. Men de falder til ro i perioder og jeg har perioder med total stilhed hvor det kun er mine egne tanker der fylder. Jeg har dog stadig perioder med mange stemmer og hvor jeg er meget påvirket.
Men jeg kan tale med psykologen. Jeg kan tale på arbejdet. Nogle gange uden forstyrrende stemmer. Jeg tænker ikke så tit på selvmord som tidligere.
Jeg skrev for kort tid siden herinde hvor jeg havde det rigtigt skidt og det sker jeg ender i hulet meget hurtigt og meget langt nede. Men det varer ikke i månedsvis og jeg kommer hurtigere op.
Jeg har dage helt uden selvmordstanker. Og det er fedt. Mærkeligt men fedt.

Men tilbage til start. Jeg har rigtigt svært ved at skulle til lægen og fortælle alle de ting jeg oplever. Jeg har målt min temperatur i dag 37,8 og 38,3 hmmmmm. Jeg tænker at måle den her de næste dage og se.
Men om jeg tør gå til lægen med alt det.......