Læs dagbog

Jeg synes mørket har stået på i lang tid nu. Selvfølgelig er der minutter hvor livet er til at holde ud. Men de er korte og få. Og mørket overskygger alt.
Ja jeg er god til at fokusere på det dårlige som min kp sagde. Men så hjælp mig dog med at finde lyset og de gode ting i livet. I stedet for at rakke ned på mig.
Jeg er utroligt påvirket af min korte samtale med min kp i denne uge. Og faktisk er jeg glad for at vi ikke skal tale sammen i næste uge. Hun sårede mig.
Jeg ønskede at blive mødt i min smerte over det med at få børn. At nogen forstod at jeg stadig har en drøm at få det bedre og være i stand til at få børn. At det er et ønske for fremtiden som har holdt mig i live.
Og i stedet lavede hun næsten grin med mig og mine følelser. Og sagde direkte at det var dumt af mig at fokusere på det for det var jo ikke relevant nu.
Men en drøm som holder en i live nu er vel relevant for nuet.
Min drøm om mand, barn og kærlighed er vigtig for mig. Det holder mig i live. En drøm om at nogen kan holde af mig og et desperat ønske om kærlighed er vel ikke helt forkert.

Heldigvis gik psykolog samtalen efterfølgende bedre.
Vi snakkede igen om ambivalens. Og arbejde. Ting som fylder og præger min hverdag.
Han spurgte direkte om jeg var klar til ar snakke om overgrebet og det var jeg ikke.
Men jeg tænker at jeg snart må presse mig selv. Jeg bliver nok aldrig klar.
Jeg frygter sådan at han vil synes jeg er pjattet. At sådan små ting har ødelagt mig.
Vi snakkede også lidt om at jeg ofte har mareridt. Om overgreb eller opdigtet overfald. Både noget der er sket i virkeligheden eller noget som bare er en drøm. Alt sammen utroligt ubehageligt.
Jeg har de sidste uger lavet skema over stemmer, flashback og humør som vi så snakker om til psykolog samtalerne.