Læs dagbog

Jeg er rigtig ked af at bip ikke er her mere men jeg er også ked af alt det postyr der har været. Derfor har jeg ikke haft mod til at skrive.
Men Bip. Du er savnet. Og elsket.

-------
Ellers går tiden med kampen mod smerterne. De er dog en smule bedre lige nu end siden skaden. Jeg har fået en varme pude som jeg prøver af. Jeg skal på arbejde igen i dag. Suk jeg har haft og får mange arbejdsdage i træk indtil min ferie. Men jeg tæller snart ned til ferien. Den er så længe ventet og savnet. Jeg håber at jeg også får glæde af det gode vejr. Dog vil haven sætte pris på lidt vand fra oven.

Jeg er stadig rigtig ked af at skulle stoppe i distriktet. Men samtidig også vred over at blive presset til det. Men sådan er livet åbenbart.
Men hvis de ikke mener de kan hjælpe mig mere gider jeg heller ikke bruge tid og energi på det.
Det er bare lidt svært for hver gang jeg mødes med min kp lægger hun planer for hvad vi skal arbejde videre med. Men næste gang har hun glemt alt om det. Så jeg synes ikke vi rigtig kommer i dybden med noget. Ja jeg ved ikke rigtig. Jeg er bare skuffet tror jeg.
Jeg er også nervøs for hvem der så skal stå for min medicin og evt. Nedtrapning. Og hvem skal samle mig op når mørket igen bliver totalt
Min mor gør det ikke. Og hunden kan ikke.
Måske jeg inderst inde bare er rigtig bange. Det tror jeg. Og utryg.
-----
Hej søde juze

Ved du hvilke andre sider der findes? For Ja måske det kunne være interessant.

Jeg håber du er kommet ovenpå psykisk som fysisk. Eller er på vej.
Det gør ondt i mit hjerte at du lider på denne måde.
Men husk det viser kun hvor kærligt et menneske du er. Hvor omsorgsfuld du er. Du har et kæmpe stort hjerte af guld som rummer utroligt mange.

Mange knus og tanker