Læs dagbog

ja, sådan føles det nærmest:-) men altså. Jeg skal på cafe med min gamle veninde, som jeg er besøgsven for ,og det er jo helt fint.
Havde den plan, at jeg ville stå op, så jeg kunne nå, at komme afsted til træning her til formiddag og nå på apoteket m.v. Jeg kom op og i bad- og var klar til at gå til bussen. -Så tog pokker ved mig, og jeg bestemte mig for at holde fri her i formiddag. - og det er dejligt at have god til og tøffe rundt uden at skulle nå noget de første timer. Opvaskemaskinen er tømt. robotstøvsugeren kører en tur på badeværelset...den kan vist køre lidt her på kontoret også på samme opladning. Her er jo lige gjort rent i fredags.
Tænker meget på mit barnebarn. Men jeg kan jo ikke gøre noget, når han ikke vil tale med mig. Nu sender jeg hans julegave. Han fik den jo ikke hentet før jul. Og han skulle holde jul hos kærestens familie.
Vedlægger et lille brev. Ved godt, jeg skal passe på ikke at give ham dårlig samvittighed m.v. alt det der kloge..
På en måde synes jeg, at han også er mit barn, da min datter var alene da han blev født. Og så var jeg jo den nærmeste til at hjælpe med den lille...nu er han ikke lille mere. Og det har han måske brug for at markere over for far,mor og mig? Jeg savner sådan B. Tror han kunne sige noget klogt til mig. ..
Tak for jeres støtte.
Hilsen til jer alle