Spørgsmål indsendt
6. januar 2014
Er netop startet ved en privat psykiater, da jeg har en sundhedsforsikring. Psykiateren virker enormt rar og mener også hun må være yderst kompetent - har tidl. arbejdet som bl.a overlæge og klinik chef. Jeg har tidl i en årrække fået Cipramil 40 mg indimellem sat op til 60 mg i perioder med dyk i humøret. Ved dyk kom jeg i sommers til en alm praktiserende psykiater som sep Cipramil og jeg har indtil nu prøvet 3 forsk slags, Mirtazapin, Venlafaxin og Notitren - der første sammen med Cipramil, medførte enorm vægt øgning, Venlafaxin blev jeg agressiv af og ulve hunger. Noritren gav mig angst i uanede højder. Derfor nu privat psykiater - som har opstartet Cipramil igen hvilket jeg har det ok med det fungerede jo rimelig godt siden 1989. Havde ingen egentlige dep i den periode. Men hun vil have mig op på 60 mg og må erkende at det gør mig ekstremt bange - max dos nu er jo 40 mg. Har gået til udredning for noget arytmi men det har ikke vist noget udover ekstra systoler. Får Simvastatin 20 mg og har en genetisk mutation Faktor v. Psykiateren er ikke bekymret over 60 mg - men må ærligt sige jeg er rædselsslagen - har jo læst omkring grunde til dosisreduktion til 40 mg. Naturligvis er mit højeste ønske at min depression forsvinder den er ret slem - så hvad griber og gør jeg i ? Tør jeg stige til 60 mg? Tror ikke psykiater vil kunne acceptere hvis jeg ikke tør - ikke hun er skrap men siger "det her har jeg forstand på og vil give 60 mg". Og hun siger med et smil på læben at hun selvfølgelig ikke kan love mig jeg ikke får et hjertestop - men det kan ingen jo love nogen. Det er jo også rigtigt - men kan man måske tænke det "nemmere" kan ske med 60 mg. Ved ikke om alt det snak om Cipramil og hjerte stop er reelt nok eller " over dramatiseret". Har virkelig brug for et godt råd og håber at få det her.
Svaret blev lagt på DepNet
27. januar 2014
Kære spørger.
Det er korrekt, at man skal undersøges med elektrokardiogram (EKG), hvis dosis af Cipramil overstiger 40 mg.
Jeg kan ikke se, om det er psykiateren, som har sendt dig til undersøgelse eller det er din egen læge pga ekstrasystolerne.
Det er nogle bestemte forandringer, man ser efter på EKG i forbindelse med Cipramil behandling.
Hvis det ikke er din psykiater, som har sendt dig til undersøgelse, vil jeg foreslå, at du i hvert orienterer din psykiater om undersøgelsen. Men hvis det er hende, som har henvist dig, mener jeg, at du skal stole på hende.
Mvh
Niels Damsbo, lektor, praktiserende læge