Spørgsmål indsendt
24. februar 2014
Hej jeg har været sygemeldt i næsten 1 år. Har ventet på behandling . Har længe taget "lykkepiller. Næsten 6 år . Her i maj 2013 hvor en psykiater som er meget respekteret i min kommune som så ville prøve og få mig ud af det medicin og starte i gruppe terapi . da han mente det kunne være en personlighedsforstyrrelse og jeg altid bare var blevet proppet med medicin af min tidligere læge. og da jeg havde det skidt på medicinen. Jeg havde det godt i nogle måneder , men pludselig begyndte jeg og døje med jeg skulle tjekke ting konstant og konstant bange for jeg havde glemt noget. Dette gjorde jeg igen kom på 50 mg setralin af min nye læge da jeg var helt nede og ramme bunden. Er meget utryg ved medicin da jeg tog en del på i vægt af det medicin jeg tog i en del år.(citalopram sandoz ) alt det er tabt igen pga løb og da det ligesom raslede af tilsidst efter stop med medicin.. Det skræmmer mig !
Mit spøgsmål er .. Hvorfor føler jeg så meget uro og bekymringer ?
Jeg fik en diagnose som lød på en personligheds forstyrrelser med evasive,tvangspræget, borderline og depressive træk .
Men må indrømme jeg aldrig har følt denne indre uro før . Bekymrer mig om små små ting og gør dem så store at jeg kravler under dynen .
Jeg er begyndt i gruppe terapi og kun været der 3 gange da der har været en lang ventetid. men føler virkelig jeg måske er begyndt og blive skør da det fylder meget i hverdagen .
Er det normalt og føle de ting jeg gør med den dianogse jeg har ?
Hvad er chancen for jeg igen tager på i vægt af 50 mg setralin bluefish ?og har ikke planer om at skulle tage mere . Vil sige jeg tog 40 mg citalopram sandoz som vist nok var den højeste dosis før hen. ?
Tak for en god brevkasse .
Mvh Dbs 1987
Svaret blev lagt på DepNet
26. marts 2014
Kære Dbs 1987
Tak for din mail.
Jeg ville ønske, at jeg kunne rådgive dig. Men jeg synes, at det
er svært at give dig præcise svar på dine spørgsmål. For at have en mening om
din tilstand og din behandling er man nødt til at have een, eller snarere
flere, grundige samtaler med dig. Det er ikke muligt at have en mening om dine
diagnoser, når man ikke kender dig. Og derfor bliver det også svært at nå frem
til en vurdering af, hvilken behandling der vil hjælpe dig bedst, og hvor der
vil være den bedste balance mellem ønsket virkning og bivirkninger. Jeg håber,
at du kan få sådanne samtaler med en psykiater, som du har tillid til, og som
kan følge op på samtalerne. Jeg hæfter mig, ved, at du udviklede
tvangshandlinger og tvangstanker (du skulle tjekke konstant og var bange for at
have glemt noget), da du stoppede med medicin. Det er vigtigt at få belyst
sådan nogle tanker og handlinger.
God bedring.
Venlig hilsen
Jesper Karle