Spørgsmål indsendt
13. marts 2014
Jeg undrer mig, og føler mig samtidig sat helt ud af spil i forhold til min angst problematik.
Jeg har tidligere ( fra 2007-2009) været sygemeldt pga depression. Blev via psykiater henvist til beh. på stolpegård, og afsluttede beh. med diagnosen borderline. Samtidig slap mine sygepaggpenge op, og stod nu uden hjælp til psykiske vanskeligheder, og ledig på dagpenge.
Herefter er tiden bare passeret. Trappede ud af antidep.medicin og skulle holde fanen høj for ikke at miste dagpenge.
Nu er jeg endt på kontanthjælp, og er vurderet til særlig støtte til tilbagevenden på arbejdsmarkedet.
Her opstår mit dilemma: Kommunen giver mig en pjece fra hovedstadens psykiatri til behandling som egen læge skal henvise til.
Svar: Vi har desværre ikke et egnet tilbud pt, hvorfor videre forløb aftales med egen læge.
Mit problem er panikangst, som jeg har lidt at i store perioder hele mit voksen liv.
Han kan kun henvise mig til psykiater, hvilket undrer mig da de fleste søgninger på angstbehandling ydes af psykologer!!!
Hvordan kan det være skruet sådan sammen. Jeg har ikke råd til egen betaling til psykolog da min økonomi er for dårlig.
Hvordan kommer jeg videre med bahndling af min angst når det for mit vedkommende stort set er udenfor rækkevidde?
Svaret blev lagt på DepNet
28. marts 2014
Kære spørger.
Du er havnet i en vanskelig situation.
Det skyldes bl. a., at psykologbehandling ikke er gratis. Der er altid en egenbetaling på 40% af psykologens timepris. For angstpatienter er der desuden en aldersbegrænsning, idet man skal være mellem 18 og 37 år for at få tilskud.
Behandling hos praktiserende speciallæger i psykiatri er derimod gratis efter henvisning fra egen læge. Når hovedstadens psykiatri ikke har noget behandlingstilbud bliver det svært.
Måske kunne en henvisning til en praktiserende speciallæge i psykiatri være en mulighed, men ventetiden kan være lang. Det kan du evt. tale med din egen læge om.
En anden mulighed kunne være, at socialforvaltningen vil betale for psykologbehandling for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan du evt tale med din sagsbehandler om.
Jeg håber, det lykkes for dig.
Niels Damsbo, lektor, praktiserende læge