Spørgsmål indsendt
2. april 2014
Som overskriften lyder er jeg blevet droppet, og ikke nok med det har han fundet en anden.. vi går i klasse sammen, og det er virkelig noget rod.. jeg har mest lyst til at droppe ud af skolen.. jeg kan ikke holde ud at se på ham.. og så tror jeg virkelig jeg har fået en depression af det her.. jeg har en følelse af mit liv er noget lort og kan ikke se nogen vej ud.. er det normalt at have det sådan og hvordan kommer jeg videre ?
Svaret blev lagt på DepNet
8. april 2014
Kære forsmåede spørger
Jeg kan godt forstå, at du ikke kan holde ud at se ham. Det er en naturlig reaktion på at blive droppet, men jeg synes, du skal holde fast i at komme i skole. Han har sikkert dårlig samvittighed, og jeg synes hellere, du skal tale med dine veninder og venner i klassen om ham.
Jeg tror ikke, du har fået en depression. Du er snarere i en følelsesmæssig krise. Det kan også give den fornemmelse, at livet er noget lort, og at du ikke kan se nogen vej ud.
Men tro mig, det kommer du til igen.
Med venlig hilsen
Niels Damsbo, praktiserende læge, lektor