Brevkassesvar

Emne: Øgning af Citalopram

Spørgsmål indsendt 12. maj 2014

Jeg har et spg.

Jeg har været på Sertralin siden angst startede i okt sidste år men hver gang jeg fik det godt så går der en uge så er angsten der igen.

Jeg er nu stoppet på Sertralin og kommet på Citalopram 10 mg nu i 10 dage, kan jeg godt øge dosis,

For mit hovedspørgsmål ligger i følgende.
Jeg oplever både med Sertralin og Citalopram at øges dosis til hhv de der 50 mg eller med citalopram til 20 mg så kommer angsten og osteklokken frem i mig...

Ville det være et forsøg at gå endnu højere 30 el. 40 mg ? ville angsten da forsvinde ?

Svar fra DepNet

Svaret blev lagt på DepNet 18. juni 2014




Øgning af Citalopram


 


Tak for din mail.


Det er normalt ved behandling af angst med antidepressiv medicin
af SSRI typen (selektive serotonin genoptagelses hæmmere), at der ved start af
behandling og ved øgning af dosis kan opleves forværring af angst. Af den grund
bør man ved angstbehandling ofte starte på den lavest mulige dosis.
Forværringen af angst er i de fleste tilfælde kortvarig, d.v.s. den holder op i
løbet af få dage. Nogle personer oplever mere langvarige bivirkninger i form af
f.eks. angst og en osteklokke fornemmelse på en lavere dosis af medicinen. Da
vil det være en nødvendig overvejelse for den behandlende læge, om medicin af
en helt anden type er et bedre valg.


Jeg synes ikke, at du skal gå op i dosis, medmindre angsten
efter dosisøgning til 20 mg er forsvundet.


God bedring.


Venlig hilsen


Jesper Karle